Pisisa.gl

Burnout Dominator (Essentials) /PlayStation Portable

Electronic Arts

Umiarsuakkut ilanngullugu
DKK 108,-14 - 45 Ullut Nassiunneqarnissaa paasilluarnerujumullugu iserit
Atuisooreeruit una toorlugu iserit

Sukkanerusumik tikisinniarpiuk?

Timmisartoq:
DKK 149,-
Timmisartukkoortinnera ilanngullugu
4 - 20 Ullut
Nassiunneqarnissaa paasilluarnerujumullugu iserit

Koorimi toqqarneqarsinnaavoq qanoq nassiutissanersoq

Live chat
Burnout-serien blev oprindeligt 'født' på PS2'en, og nu er EA og Criterion Games klar til en ny gang actionfyldt asfaltfræs med Burnout Dominator. Spillet bygger videre på den blanding af tempofyldte løb og totale mangel på respekt for de gældende færdselsregler, der har gjort Burnout-serien til en sikker succes de senere år. Burnout handler ikke om realisme men om hardcore, bulefremkaldende action, og det vil blive fejret i Burnout Dominator, hvor det ikke bare gælder om at komme først frem til målstregen, men i mindst lige så høj grad om at smadre både modstandere og omgivelser til ukendelighed undervejs uden selv at blive revet med i bunkerne af bøjet jern og smadrede forruder. De dygtige (og heldige) kan 'dominere' deres modstandere og på den måde ligefrem nappe deres toptunede køretøjer fra dem.

Burnout Dominator er bygget op omkring en række skill-challenges, hvor man som kører skal forsøge at gennemføre de vildeste stunts i et forsøg på at få åbnet op for nye dele af spillet. Man skal fx demonstrere ens evne til at drifte i fuld kontrol gennem hårnålesving efter hårnålesving. Og man skal vise, at man er i besiddelse af den rigtige kombination af stærke nerver, dødsforagt og måløje, når man i de såkaldte 'Burnouts' forsøger at bruge den opbyggede boost-energi til at komme så tæt på de truende færdselsuheld som muligt, uden at det går galt. Samtidig bliver der rig mulighed for at benytte spillets indbyggede 'blærerøvs-faktor', når man fx i PSP-versionen kan registrere sine rekorder på de enkelte baner og dele dem enten med sine venner via Wi-Fi eller med cremen af verdens Burnout-kørere ved at uploade sine tider og scores til den officielle hjemmeside.

  • Burnout-serien vender tilbage til sine rødder.
  • Klassisk blanding af køreglæde og vild action i ny, opdateret indpakning.
  • Mulighed for at få presset sine evner bag et rat til det yderste.
  • Rekorder kan deles med venner og ligesindede online
  • Uendelige muligheder for at udføre de mest sindsyge bilstunts.